Teatret Fair Play har en forestilling på programmet d. 27. oktober, som måske har din interesse. Den spiller kun en dag og billetterne er ved at blive solgt.
Har du lyst til at se denne forestilling sammen med andre medlemmer ( vi arrangerer fælleskørsel) så meld tilbage til mig hurtigst muligt. Vi skal købe billetterne nu, så tilmelding er bindende.
Pris 205,- for løssalg – kan vi blive 10 personer bliver prisen 135,-.
Hilsen Hanne
En fejring af 100-året for kvinders valgret.
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19.30 kommer LILLYS DANMARKSHISTORIE til Holbæk.
Forestillingen er en samproduktion mellem Folketeatret og Teatret Fair Play, og den opføres på Holbæk Teater.
Daniel Wedel og Joan Rang Christensen har dramatiseret Pia Fris Laneths bestseller.
Lillys Danmarkshistorie er en musikalsk og humoristisk forestilling om 3 generationer af kvinder, der skabte det Danmark, vi kender i dag.
Det er en Danmarkshistorie i kød og blod, hvor de seneste 100 års historie fortælles gennem kvinderne i forfatterens egen familie og de forskellige tiders sange og melodier.Forestillingen er for voksne, og de medvirkende er:
Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Henriette Rosenbeck, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen og Sanne Graulund.


