Bestyrelsesmøde 13. maj 2015

Beboerforening-LogoTilstede: Nils, Henrik D, Bente, Connie, Ling, Hanne, Steve og Asbjørn
Afbud: Henrik P

 

 

Siden sidst:

Valborg aften aflyst. Vejret tegnede ikke til spisning ude, men klarede dog op hen mod aften.

Det brev vi har modtaget fra Jan Krause i teknisk forvaltning indeholder en del uklarheder som Hanne vil prøve at få opklaret, det handler om at vi gerne vil have striberne på vejen opfrisket og evt. udlagt nogle bump/chikaner. Der er også en snak om busholdepladsen ved Brugsen, igen igen.

Eskebjerg har 252 indbyggere! Og beboerforeningen har pt nu 76 medlemmer med de seneste ankomne.

Vores arbejdslørdag på Myrehøj var en succes. Men der mangler stadig en del opgaver.

 

Årsplanen

Tur til Sporvejsmuseet d. 31. maj: Hanne sørger for at der kommer en tilmelding rundt og vi får arrangeret fælleskørsel blandt de tilmeldte. HUSK at melde dig til inden d. 22. maj til Hanne.

Sct Hans: Udsættes til næste møde.

Udhængsskab: Henrik er stadig frisk på opgaven og vil tilse skabet og lave en aftale med Dennis om farvevalg.

Projekter og ansøgning af midler. Vi havde en løs snak om hvor der kunne søges midler til projekter til byen, og hvilke projekter der kunne komme på tale. En oplysnings snak, der ikke førte til nogen beslutning.

Beboerforeningens 20 års jubilæum: Motionsgruppen syntes det er en god ide, at vi laver en markering gennem et motions arrangement og foreslår lørdag d. 12. september kl. 9:00. Den dag fastsættes.

Sommerfest: Lørdag d. 22. august. Vi har fået afslag på vores ansøgning på kr. 5.000 til musikken i Kultur og Fritid, søger i stedet i Landdistriktsmidlerne.

Der var en del løs snak frem og tilbage om bl.a. et ”garagesalg” arrangement i sommerferien. Det har været vanskeligt at få deltagere nok til at vi kunne lukke byen for trafik, i stedet forsøger vi med en ”garage-salgs-dag” – uden tilmelding – men med annoncering. Alle i byen kan selvfølgelig deltage.

Eventuelt.

Hanne ville tage ud til materielgården og se om de har bus-skure – hvor svært skal det være?

Næste bestyrelses møde: Afholdes hos Hanne d. 17. juni kl. 19.00

Referat: Asbjørn

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.