Tilstede: Henrik, Hanne, Nils, Ling, Henrik, Steve, Bente, Asbjørn
Afbud: Connie
Siden sidst:
Sonja fra Erhvervsnyt i Kalundborg kommer på besøg hos Myrehøj B&B d. 23. juni. Hun vil skrive om foreningslivet i byerne. Steve, Hanne og Vibeke deltager. Hanne deltog ikke p.g.a. sygdom i Landdistriktsmødet d. 28 maj. Referat kan ses på kommunens hjemmeside.
Der var kun tre deltagere i mødet i Nordgruppen for fordeling af midlerne fra Landdistriktsudvalget – Eskebjerg, Svebølle og Røsnæs, så beslutninger blev udsat til mødet i juli.
Det var en god og oplevelsesrig tur til Sporvejsmuseet, flere var positivt overrasket over hvor meget de havde at byde på.
Dennis fra Brugsen og Henrik er blevet enige om at udhængsskabet trænger til en overhaling. Henrik står for opgaven som vil ske i løbet af den kommende uge.
Beboerforeningen vokser stadig og har nu 78 medlemmer og råder over en kapital på 13.517,- kr.
Sct. Hans aften.
Det er stadig muligt at deltage i den Sct. Hans aften som foregår på Amfi scenen i Bregninge kl. 19.30. Kontakt Steve på tlf. 5929 0026 for samkørsel.
Aften-komsammen på Baunen.
Beboerforeningen står for kaffe (Hanne) og Kage (Petur) Vi håber at mange møder op torsdag d. 2. juli kl. 19:00.
Teatertur d. 27 okt.
Det er stadig muligt at tilmelde sig til dette arrangement som allerede har så mange tilmeldte at vi er sikre på at det bliver til noget. De 10 købte billetter er solgt, men flere kan bestilles.
Garagesalg
Vi planlægger garagesalg i byen, hvor alle kan deltage med salg fra egen matrikel i tidsrummet 10.00 – 16.00. Vi snakkede om d. 25 aug, men Hanne har efterfølgende erfaret at der er Musik-i-Havnsø den dag, det bli’r i stedet d. 18. juli. Vi annoncerer kun, hvis der er over 10 der ønsker at deltage. Hanne udarbejder skrivelse til fordeling i postkasser.
Sommerfest
Sommerfesten bliver i år holdt d. 22 august, med god musik og hyggelig fællesspisning.
Hanne syntes at de stod lidt for alene med den efterfølgende oprydning sidste år. Derfor vil vi i år prøve at lave nogle arbejdsgrupper, der skal varetage forskellige opgaver. Opgavernes art og omfang bliver der i øjeblikket arbejdet på at præcisere og vi sætter et sluttidspunkt for festen.
Eventuelt
Der var ikke noget under eventuelt.
Næste møde bliver hos Steve og Petur torsdag d. 9. juli kl. 19.00
Referent Asbjørn

