Forfatterdage på Eskebjerg Bibliotek

Alle er velkomne. Gratis adgang. Kaffe/te og hjemmebag kan købes.

Forfatterdagene er støttet af Statens Kunstfond og Kulturkassen i Kalundborg Kommune.

Arrangeret af Eskebjerg Biblioteksgruppe – en del af Eskebjerg Beboerforening.

Forfatterdage på Eskebjerg Bibliotek – efterår 2026

Harald Voetmann fortæller om

Lysmesse
Lørdag d. 5. september kl. 14-16

Harald Voetmann er uddannet på forfatterskolen og har taget grunduddannelsen i latin på Københavns Universitet. Harald Voetmann har siden 2000 skrevet noveller, digte og romaner, bl.a. historiske romaner om Tycho Brahe, H.C. Andersen og Plinius den Ældre.

marts 2024 modtog Harald Voetmann Politikens Frit Flet-prisen 2023 for ”et mageløst forfatterskab”, som det blev rost under pristalen.
Harald Voetmann er senest aktuel i foråret 2025 med romanen Lysmesse – en myldrende og uhyggelig fortælling om hvordan verdens mest sejlivede konspirationsteori blev skabt. En historisk og aktuel roman om magt, fake news, vold og vokslys.


Charlotte Weitze fortæller om

Ulvemælk
Lørdag d. 10. oktober kl. 14-16. (Bemærk dato).

Charlotte Weitze, der bor i Vallekilde, er uddannet cand.mag. i folkloristik og har skrevet fortællinger, romaner og radiospil. Hun har modtaget en række priser og legater. I 2025 blev Charlote Weitze tildelt Statens kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Som forfatter bevæger Charlotte Weitze sig ofte i grænselandet mellem det hverdagsrealistiske og det eventyrlige. Der er tindrende håb og mørke understrømme, og en natur der ikke er til at komme udenom. Hun mestrer en poetisk og gådefuld fortællekunst, der føjer nyt til folkesagn- og eventyrtraditionen.

I 2025 udkom Ulvemælk, der kredser om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Det er denne roman, der vil være udgangspunktet for Charlotte Weitzes foredrag.


Pernille Ibsen fortæller om

Spring – Dea Trier Mørch i kunst og liv
Lørdag 07. november kl. 14-16.

Pernille Ipsen er ph.d. i historie fra Københavns Universitet. Hun har undervist, forsket og skrevet om kvindehistorie, kolonialisme, race og slavehandel.
Pernille Ipsen udgav i 2020 Et åbent øjeblik: da mine mødre gjorde noget nyt

Bogen er en skildring af syv kvinders stærke fællesskab i rødstrømpebevægelsen i 1970’ernes Danmark.

Pernille Ipsen vandt i 2021 Montanas litteratur pris.

Pernille Ipsen udgiver i oktober 2026 biografien: Spring – Dea Trier Mørch i kunst og liv, hvis temaer er: Moderskab, fællesskab og klasseklamp.

I dette foredrag går Pernille Ipsen tæt på romanen Vinterbørn. Hvad var det for en åre i tiden, Mørch ramte med sin fortælling om kvinder og fødsler? Og hvorfor er der stadig så mange, der læser bogen i dag – et halvt århundrede senere?

Lukket for kommentarer.