Bestyrelsesmøde d. 18. juli 2018

Tilstede var Hanne, Busser Ling og Niels, Steve, Jørgen og Hugo

 

 

 

Siden sidst:

Hanne har skrevet til Tobias fra Turf Rollers, at vi gerne vil have de kommer og spiller til Westernfesten.

Vi har sagt, at vi er interesseret i rampen fra Føllenslev Kirke, hvis den passer til skurvognen.

Kim og Jørgen har gravet stubbe op ved skurvognen med en gravemaskine.

Der er sat kodelås på skurvognen, så det er nemmere for græsslåningsgruppen at komme til den.

Vi skifter bank til Dragsholm Sparekasse og får mobilepay til kontoen.

Rågerne er en fredet fugl, så der er ikke noget at gøre i forhold til at regulere dem. Hvis vi skal gøre noget for at regulere, skal vi fælde træerne.

Vi er inviteret til konference for små byers udvikling og fællesskab i Høng 29 sept. Invitation under referatet!

Der har ikke været yderligere tilmeldinger til Bymarkedet, men vi afvikler med de boder der er og som noget ekstraordinært bliver der en fotoudstilling indendørs, som fotogruppen står for.

Næste møde:

Onsdag d. 8. august hos Steve på Eskebjerg Strandvej nr. 2 i deres nye hus.

Hugo vil ikke kunne deltage denne dag.

Referent: Busser


KONFERENCE FOR SMÅ BYERS UDVIKLING OG FÆLLESSKAB I KALUNDBORG
PÅ HØNG GYMNASIUM LØRDAG DEN 29. SEPTEMBER KL. 10.00 – 16.00

Initiativet er taget af lokalrådsforeningerne i Kalundborg – sydlige område.
På konferencen vil Institut for Fremtidsforskning indlede om små byers fremtidsmuligheder.

Det handler om:

Foreningerne som en støtte og en hjælper for byernes fortsatte udvikling. Demografiens betydning, fx det at vi bliver flere ældre. Internethandelens indvirkning på detailhandelens udvikling. Hovedgadernes forandring og indkøbscentres forsatte udviklingsmuligheder. Muligheder for etablering af socioøkonomiske virksomheder. Muligheder for øget bosætning. Tiltrækning af nye virksomheder. Betydningen af gode lokaliteter, muligheder for støtte, fundraising og ideer til udviklingsprojekter, mulighed for støtte til frivillige.
Vi skal efterfølgende diskutere i grupper og finde forslag til fordel for de små byer. Det bliver Udviklingsafdelingen i Kalundborg der forestår styringen af dette gruppearbejde.
Der bliver en pause med lidt frokost
Vi slutter af med et politisk debatpanel med partierne i kommunalbestyrelsen.

Alle er velkomne.

Tilmelding til Laila Lyng Madsen på mail: laila.lyng.madsen@gmail.com

 
Niels Erik Danielsen
Høng Lokalråd
41336673

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.