
torsdag d. 6. november kl. 18-21 i
Eskebjerg forsamlingshus
Kommunalvalget står for døren og den 18. november vælger vi dem,
som skal sidde i kommunalbestyrelsen de næste fire år.
Vi synes vi trænger til en god gammeldags politisk diskussion, så vi ved mere om hvad kandidaterne står for. Derfor har Eskebjerg Beboerforening inviteret en kandidat fra alle de partier og lister,
som stiller op i Kalundborg kommune, til valgaften i Eskebjerg.
Så kom og vær med! Det er gratis og du behøver ikke være medlem af beboerforeningen. Der er 100 pladser og det er først til mølle.
Det er nødvendigt, at du melder dig/jer til på:
valgaften@eskebjergbeboerforening.dk
Skriv hvem du/I kommer og gerne et emne eller to som du/I synes det vil være spændende, at politikerne forholder sig til.
Hold øje med bekræftelsen, for det er din/jeres adgangsbillet.
Der kan købes øl, vand, kaffe og te samt let forplejning i forsamlingshuset.
Vi styrer debatten professionelt så kandidater og emner bliver behandlet fair.
Vel mødt til valgaften
Eskebjerg beboerforening


