Bestyrelsesmøde 9. november 2015

Beboerforening-LogoDagsorden

 

Siden sidst
Ved andespillet deltog 50 personer. Mange takkede for en hyggelig aften. Vi fik samlet 40 præmier ind til lotteriet og i alt havde vi et overskud på kr. 2.495,-. Flot! Så tak til alle vores sponsorer. Det skabte problemer at flere havde banko samtidig, så næste år skal vi have ekstragevinster i disse tilfælde.

Nogle ønskede at vi startede en halv time før og at tempoet på opråb blev sat lidt op. Tages til efterretning.

11 medlemmer deltog i teaterturen til Holbæk hvor vi så Lilys Danmarkshistorie. En rigtig god tur og en herlig oplevelse.

Hanne var til møde i Landdistriktsudvalget d. 26. okt. Referatet kan ses på Kalundborg kommunes hjemmeside (Klik her)

Næste møde i udvalget kommer formentlig til at foregå i Eskebjerg og et af punkterne på dagsorden er trafik, herunder cykelstier. Medlemmer af beboerforeningen opfordres hermed til at sende et par ord til Hanne, så hun kan være klar på argumenter.

Bålhytte
Vi har tilbud fra Peter Truelsen om materialer og delvis byggehjælp for de 25.000,- vi har fået fra Landdistriktsudvalget.

Henrik og Hanne har været i Asnæs og se den hytte som Peter har bygget for spejderne der. Bestyrelsen er enige om at tage imod dette tilbud. Nærmere herom senere.

Julefest lørdag d. 12.12.2015.
Festen holdes som foregående år. Samme priser. Børn under 3 år gratis. Bente og Hanne sørger for gaver til børnene og mandelgave.
Årsplan 2016

Vi samler op på planen ved næste møde.

Evt.

Hanne orienterer om teaterstykke på Odsherred Teater: BANKO. En julekabaret. Flere oplysninger sendes ud med referat.

Næste møde 8. december hos Judith.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.