Til stede: Steve, Nils, Ling, Bente og Hanne
Afbud: Henrik og Connie
1. Siden sidst
Vi deltog 25 medlemmer til Valentinmiddag på Myrehøj. Hyggelig aften – dejlig mad og selskab.
Hanne har været til møde i Landdistriktsudvalget. Der var besøg af
teamleder Qerim Selmani fra jobcentret i Kalundborg. Han orienterede nærmere om principperne for boligplacering af de 146 flygtninge med opholdstilladelse, som Kalundborg kommune skal aftage af i alt 12.000. Vi blev opfordret til at være opmærksomme på evt. ledige boliger i landområderne. Kender man til huse, lejemål eller værelser for midlertidig eller permanent leje kan Hanne kontaktes.
M.h.t. landdistriktsmidlerne, som vi kan søge af, er beløbet stort set det samme som i 2014. Det er dog forhøjet med 100.000,-, men disse penge reserveres til afholdelse af udviklingsdag m.m., samt til støtte til konkrete initiativer udsprunget af de handleplaner der udarbejdes i forhold til landdistriktspolitikken.
Er man interesseret i yderligere information kan dagsorden/referater fra Landdistriktsudvalget abonneres her:
Landdistriktsudvalgets Referater
2. Opfølgning af årsplan
Dato for tur til Sporvognsmuseet sættes til 31. maj. Steve laver udkast til plakat. Kan snart ses i udhængsskab v/ Brugsen, på hjemmesiden og sendes pr. e-mail til medlemmer.
3. Generalforsamling
Petur bager kage. Hanne taler med Preben om vedtægter.
4. Regnskab
Regnskabet forelagt og godkendt af bestyrelsen.
Intet under Evt.
Referat Steve/Hanne
Næste møde hos Hanne onsdag d. 18. marts kl. 19.00


