Eventyr i isen på biblioteket

Nils Aage JensenPå efterårets første forfattereftermiddag d. 6. september på biblioteket fortalte Nils Aage Jensen om sin bog om Roald Amundsen, hans sejlads gennem Nordvestpassagen nord om Canada og hans rejser til Sydpolen og Nordpolen. Det er altid dejligt at møde forfatteren, og både denne bog “Amundsen”, hvor man får indblik i polarfarerens personlighed, og også hans anden bog “Polarsvindlerne” kan varmt anbefales.

Næste forfattermøde bliver lørdag den 4. oktober, hvor man kan møde forfatteren Camilla Stockmarr, som vil præsentere sine seneste to bøger: ” Udflytterne” og “Den anden bred”. De foregår i henholdsvis de vilde smålandske skove og i den indiske by Varanasi, hvor hinduerne brænder deres døde.

I den anledning har biblioteket den næste måned en udstilling af malerier med indisk tema af maleren Bjarne Jørgensen, Nykøbing.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.