Tilstede: Hanne, Connie, Ling, Nils, Bente, Henrik, Steve, Judi og Asbjørn
Siden Sidst:
Garagesalg dagen var generelt en succes, der var salg fra en 12-14 steder og frem til kl. ca 13 var det ret velbesøgt i hovedgaden mens folk der var lidt i yderkanten måske blev lidt overset. Beboerforeningen har brugt kr. 757 til annoncering og der var tilfredshed med pressemeddelelse og facebook fremstødet.
Møde i Landdistrikt gruppe Nord:
Tidligere afholdt møde var ikke beslutningsdygtigt på grund af manglende fremmøde og det planlagte møde i uge 27 blev ikke indkaldt. Hanne føler sig noget frustreret og mener ikke at gruppen fungerer.
Toiletvogn:
Udlejeren af den toilet vogn vi lejede til sidste sommer fest har fremsagt et forlangende på kr. 2000 for den leje. Hanne og Kim vil se på om det kan passe, da der har været lidt uklarhed om lejebetingelserne. Vi har aldrig modtaget faktura, så en mulig udgift i år kan blive omkring kr. 4.000. Bestyrelsen fastholder at vi lejer en toiletvogn til vores sommerfest.
Sommerfest:
På Myrehøjen med Johnny and the Heartbeats. Vi Flytter på Lamahus i tilfælde af dårligt vejr. Bestyrelsen glæder sig meget til denne dag, men at holde denne fest er et stort arbejde, og for meget af dette arbejde har hvilet på for få skuldre, derfor fordelte vi på bestyrelsesmødet nedenstående arbejdsopgaver:
- Opstilling og nedtagning af pavilloner
- Sørge for strøm og toiletvogn
- Skaffe stole og borde og pynt
- Indkøbe til grill, kaffebod og vaffel bagning
- Bage til og pasning af kaffe og vaffelbod.
- Efterfølgende oprydning.
Selv om der er navn på alle opgaver modtager vi gerne hjælpende hænder og opfordrer alle deltagere i denne fest at tage et medansvar for oprydning og bortskaffelse af eget affald.
Næste møde: Onsdag d. 9 september kl. 19.00 hos Steve

