Jeg Går I Sort
– Johnny Cash på Dansk
Sig navnet … JOHNNY CASH … en indre stemme lyder og man bliver ramt af noget, der er klart og uden omsvøb.
Cash var oprigtig, rå og uforfalsket.
Vi kender hans lyd, hans tone og hans sange. Men vi kender dem endnu ikke på dansk og har ikke oplevet hvor stærke de toner frem, når de fortælles direkte på vores modersmål.
Inspireret og i slipstrømmen af hans sidste pladeudgivelser – American Recordings skærer vi ind til benet i sangene og skaber en musikalsk fortælling om kærlighed, mørke og Gud.
Skuespiller Jesper Lohmann står i front og fornemt backet op af musikerne Stephan Grabowski og Tin Soheili danner de en intens og sej trio som spiller sig vej ind mod Cash´s søgende sjæl.
Medvirkende: Jesper Lohmann, Stephan Grabowski, Tin Soheili
Pris: kr. 180,-
Unge kr. 85,-
Vi arrangerer fælleskørsel. Tilmelding til Hanne, Eskebjergvej 57. Tlf. 2175 8989.


