Bestyrelsesmøde d. 16. maj 2018

Referat fra bestyrelsesmødet Eskebjerg Beboerforening d. 16.05.2018

 

 

 

 

Siden sidst:

Invitation til workshop om fundraising 21. juni kl. 18.30-21.30. Der er tilmelding dagen før.
Hanne deltager – Charlotte, Steve og Busser kan være interesseret i at deltage.

Brev fra Niels vedr. proceduren ved generalforsamlingen. Brevet tages op før næste års generalforsamling med henblik på at stramme op på nogle procedurer, der er påpeget i brevet.

Fordeling af midler fra Nord, hvor vi fik de penge, vi havde søgt om til Westernarrangementet og til frugtbuske. I alt kr. 7.000,-.

Referat af landdistriksmødet: (Se link:  http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=kalundborg07&page=meetings&CommeteeId=35 ). Landdistriktsudvalget tager på inspirationstur d. 29.-30. oktober. Sted endnu ukendt. Hanne deltager som medlem.

Kommende arrangementer:

Asbjørn har fræset en gang til frugtbuskene på Myretuen. Vil fræse en gang mere, så vi denne gang kan få jævnet og fjernet sten o.a.

Vi giver den ”en skalle” på tirsdag d. 22.05 kl. 9.00 med færdigmaling af skurvogn, lugning af ukrudt ved gyngerne og slibning af borde/bænke.

Grete har lavet meget fin plakat til St. Badedagen, som kommer i skabet. Hanne sender besked ud til medlemmer, når dagen nærmer sig.

Bymarked d. 21 juli. Der annonceres under foreningsliv i gratisaviserne, i Markedskalenderen og på KulturNaut + vi deler plakaten på Facebook. Der er tilmeldingsfrist d. 24 juni, hvis man vil have en bod. Der skal en tilmeldingsseddel ud i postkasserne. Hvis den kan blive færdig til tirsdag, fordeler vi ruten, når vi mødes på Myretuen.

Der bliver mulighed for at købe sig til en bod indendøre ved dårligt vejr og ved rigtig dårligt vejr aflyses arrangementet.

Planlæggelse af sommerfesten udsættes til næste gang.

Foredragspunktet og Westernfesten tages op næste gang, da arrangementerne ikke kan være på Myrehøj.

Der blev desuden foreslået af den italienske aften flyttes til januar.

Trafik:

Vi afventer politiets indstilling til evt. hastighedsbegrænsning på Eskebjerg Strandvej og værner os med tålmodighed i forhold til igangsættelse af pump, rundkørsel og asfaltering i byen.

Udviklingsdag d. 8. juni 14.00-18.00 Hanne videresender skrivelse fra udviklingspuljen.

Hanne og Busser tager afsted.

Næste møde:

Søndag d. 10 juni kl. 19.00 hos Judith på Galtebjergvej 14.

Husk kalender! Og husk at tilmelde dig til værten, hvis du vil deltage. Bestyrelsesmedlemmer melder selvfølgelig afbud til værten, hvis de er forhindret.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.