Forfatterdage – Lars Josephsen

Hvornår:
5 november, 2022 kl. 14:00 – 16:00
2022-11-05T14:00:00+01:00
2022-11-05T16:00:00+01:00
Hvor:
Eskebjerg Bibliotek
Pris:
Gratis

Lars Josephsen fortæller om ‘Væredygtighed – indersiden af Bæredygtighed’

Lars Josephsen holdt tidligere (november 2019) et oplæg i Biblioteket om bogen ”Globale Mål – visionen
om bæredygtig udvikling”, der handler om FN’s 17 verdensmål. Steen Hildebrandt og Lars har sammen redigeret denne bog.

Lars har en baggrund inden for naturvidenskab og offentlig forvaltning, og han er medstifter af NOAH (1969)
og har arbejdet med energi og miljø i hele sit liv, dels i ministerier, dels i forskellige NGO’er.
Lars har et fritidshus nær Eskebjerg, hvor han ofte opholder sig med sin kone Misja og deres hund Laika.

Bogen Væredygtighed, som Lars vil fortælle om, og som han har skrevet et kapitel i, består af en samling
af artikler, skrevet af flere forfattere, som hver især tager sig af forskellige sider af det nye ord væredygtighed,
der kan forstås som indersiden af bæredygtighed.
Oversat til mere almindeligt sprog drejer det sig om de ændringer i vores tankegang og grundholdninger, som
er afgørende for, at vi kan realisere de globale mål. Ændringer, som er helt nødvendige for, at vi kan gøre
os håb om, at vi kan efterlade en beboelig klode til vores efterkommere.

Bogen er udgivet 2021 på forlaget dafola.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.